Gothakalenderen, Gothaische Hofkalender, genealogier over fyrstehuse, udgivet siden 1764 i Gotha med årlige nekrologier og tilføjelser, ordenslister og fra 1802 lister over de diplomatiske korps og de enkelte landes øverste embedsmænd. Fra 1835 udkom Gothakalenderen også på fransk som Almanach de Gotha.

De genealogiske afsnit udvidedes efterhånden til særlige bind om grever, friherrer mv. Udgivelsen indstilledes 1942-44. For Tysklands vedkommende erstattedes den af Genealogisches Handbuch des Adels, der siden 1951 er blevet udsendt i en opdeling svarende til Gothakalenderen. Se også adelskalender.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig