Faktaboks

Gerd Rindel
Født
1941

Gerd Rindel er en dansk forfatter, fortrinsvis til romaner for børn og unge. Gerd Rindel debuterede i 1981 med Øretævens vej, det første bind af fire om børns dagligdag i 1870'ernes Danmark.

Centralt i forfatterskabet står Nu. 33 guddommelige romaner — og et par stykker til (1992), som indledes med et racistisk overfald, hvorefter vi i glimt følger overfaldsmandens slægt fra 1874 til 1991.

Gerd Rindel har ofte ligesom i debutromanen hentet sit stof i historiske konflikter, bl.a. i Vinrankernes Hus (1988) om jødeforfølgelse i Danmark. Desuden bl.a. Men himlen lukker sine øjne (2003) og Allemands datter (2006).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig