Faktaboks

Gerbrand Bakker
Født
28. april 1962

Gerbrand Bakker. Foto fra 2008.

.

Gerbrand Bakker,

f. 28.4.1962, hollandsk forfatter. Gerbrand Bakker har bl.a. læst litteratur på Amsterdams Universitet og har tillige uddannet sig til og arbejdet som gartner.

Hans debutroman, familiedramaet Boven is het still (2006, da. Ovenpå er der stille, 2008), imponerede med sin lavmælte og samtidig foruroligende intrige bygget op omkring et betændt far-søn-forhold såvel som ved sin dialogkunst og prægnante beskrivelser af naturen og livet på landet. Bogen blev bl.a. præmieret i sin engelske oversættelse i 2010 med den store litterære pris The International IMPAC Dublin Literary Award.

Gerbrand Bakker har siden udsendt romanen Juni (2009, da. 2011), der også udspiller sig på landet og kredser om følgerne af et barns ulyksalige trafikdød for tre generationer. I 2010 fulgte De Umweg (da. Omvejen, 2012) om en kvindes opbrud fra hjemmet og de begivenheder, der ligger før og bag hendes flugt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig