Georges Wilson, 1921-2010, fransk skuespiller, instruktør og teaterleder. Han tilhørte det ensemble af skuespillere, som Jean Vilar i løbet af 1952 samlede omkring sig på Théâtre national populaire (T.N.P.). Efter Vilar var Wilson 1963-67 teatrets leder og førte i forhold til forgængeren en mere moderne og international repertoirepolitik, ligesom han også oprettede en studioscene, Salle Firmin Gémier (opkaldt efter T.N.P.s grundlægger), for den mere eksperimenterende dramatik. Wilson har som skuespiller haft en række hovedroller i det klassiske såvel som i det moderne repertoire.
Georges Wilson
Faktaboks
Georges Wilson
- Født
- 1921
- Død
- 2010
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.