George Gallup var en amerikansk samfundsforsker og professor i journalistik; pioner inden for den praktiske organisering af stikprøveindsamling og grundlægger af Gallupinstitutet. Hans gennembrud kom i 1936, da han forudsagde udfaldet af det amerikanske præsidentvalg med stor præcision på grundlag af en meget lille, men velvalgt stikprøve, mens andre på basis af langt større, men uheldigt indsamlede stikprøver forudsagde helt galt.