George Carteret, ca. 1609-1680, engelsk politiker og kolonisator. Under Den Engelske Borgerkrig holdt Carteret øen Jersey på royalisternes side og fik efter Stuarternes genindsættelse i 1660 og indtil 1667 stilling som skatmester i den engelske flåde. Han blev 1664 ejer af området mellem floderne Hudson og Delaware i Nordamerika; det blev kaldt New Jersey efter Carterets fødeø.