George Caleb Bingham, 1811-1879, amerikansk maler. I en lang række genrescener har Bingham især skildret livet på og langs floden Missouri. I hans samtid blev gengivelsen af pelsjægere, handlende og bådsmænd modtaget med begejstring som decideret amerikanske temaer. I sine malerier indpassede Bingham en naturalistisk og indlevet skildring af de enkelte figurer i en streng, geometrisk kontrolleret komposition. Efter et studieophold i Düsseldorf 1856-58 opblødtes hans skematiske billedopbygning og stærkt realistiske malemåde. Ved siden af sin kunstnerkarriere blev Bingham fra slutningen af 1840'erne stadigt mere involveret i politik. I 1877 blev han professor ved School of Art på University of Missouri.
George Caleb Bingham
Faktaboks
George Caleb Bingham
- Født
- 1811
- Død
- 1879
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.