Gaston de Foix, 1489-1512, fransk feltherre, greve af Foix og hertug af Nemours. Foix ledede den franske hær under Ludvig 12.s felttog i Italien, hvor han kæmpede mod Den Hellige Liga. I 1512 erobrede han flere italienske byer, men blev samme år dræbt under Slaget ved Ravenna.