GSI, Gesellschaft für Schwerionenforschung, fysisk forskningscenter nær Darmstadt i Tyskland. Hovedinstrumenterne er acceleratorer, der frembringer stråler af tunge ioner med meget høje energier (op til 2 GeV pr. nukleon i ionerne). Seks af de tunge transuraner, som er ustabile grundstoffer med atomnummer over 92, er opdaget ved GSI, herunder i 1996 grundstoffet med atomnummer 112.