Gösta Berlings Saga, Selma Lagerlöfs debutroman (1891). Titelpersonen er blandt kavalererne hos majorinden på Ekeby, en flok livsnydere og galninge, der under indtryk af hendes bodfærdige selvopgør til slut ændrer livsstil.

Den värmlandske sagnverden lægger sit fortryllede skær over den romantisk-realistiske fortælling, som blev en verdenssucces. Mauritz Stillers filmatisering af romanen i 1924 var et af højdepunkterne i svensk stumfilmproduktion.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig