Frynichos, tidlig attisk tragiker, der vandt sin første pris i 511-508 f.Kr. Han skal have indført kvinderoller og var især værdsat for sine korsange, der ifølge Aristofanes stadig var populære i slutningen af 400-t. Hans tragedie fra 493, Milets fald, rystede ifølge Herodot tilhørerne i en sådan grad, at man idømte ham en bøde for at have mindet om en national ulykke og forbød fremtidige opførelser.