Friedrich Robert Helmert var en tysk geodæt og fra 1872 til 1886 professor i Aachen. I 1887 blev han chef for det geodætiske institut i Potsdam, og under hans ledelse blev instituttet førende inden for international geodæsi og havde omfattende forskning. Hans hovedværk, Die matematischen und physikalischen Theorien der höheren Geodäsie, udkom i 1880.