Friedrich Gulda, 1930-2000, østrigsk pianist, uddannet i Wien. Han holdt sin debutkoncert i 1944. I 1962 vendte han sig mod jazzen, som han havde interesseret sig for siden midten af 1950'erne, og som han har dyrket både som solist og som orkesterleder, bl.a. for det bigband, han grundlagde under navnet Eurojazz Orchestra. Gulda er i øvrigt kendt for sine indspilninger af det klassiske repertoire.