Fredriksten, fæstningsanlæg ved Halden i det sydøstligste Norge. De første anlæg stammer fra Hannibalfejden 1644-45, og efter flere svenske angreb 1658-60 blev de udbygget til en permanent fæstning og opkaldt efter Frederik 3. I 1716 forsøgte Karl 12. uden held at erobre fæstningen og igen i 1718, hvor han faldt foran skanserne. I 1814 angreb svenskerne atter Fredriksten, og fæstningen blev bombarderet og siden rømmet.

I begyndelsen af 1900-t. blev Fredriksten moderniseret pga. det spændte forhold mellem Sverige og Norge, men fæstningen blev nedlagt i 1905 og har siden været mindesmærke.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig