Frederikke Dannemand

Faktaboks

Frederikke Dannemand
Født
6. august 1790
Død
23. december 1862

Fru Dannemand. Foto: F. Petersen.

.

Grev Dannemand, søn af kong Frederik 6 og fru Dannemand. Han døde barnløs. Foto: Georg E. Hansen.

.

Artikelstart

Frederikke Dannemand, født Bente Rafsted, 6.8.1790-23.12.1862, Frederik 6.s maitresse.

Som datter af en skibshåndværker fra Holmen voksede hun op i Nyboder og blev i 1808 præsenteret for Frederik 6. Kongen blev betaget af hendes skønhed, og de indledte et livslangt forhold, som kun var afbrudt 1815-18 pga. hendes utroskab.

Navnet Dannemand blev tillagt hende som markering af hendes officielle stilling som maitresse, i øvrigt den sidste i Danmark. Hun fik bolig i Toldbodgade nær Amalienborg, fødte kongen fire børn og fik 1829 rang af oberstinde.

Hendes ældste søn, Frederik Vilhelm Dannemand (1813-88), ophøjedes i grevestanden og oprettede 1859 Den grevelige Dannemandske Stiftelse på godset Åstrup ved Roskilde.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig