Frank O'Connor, pseudonym for Michael Francis O'Donovan, 1903-1966, irsk forfatter, der skrev på både gælisk og engelsk. 1935-39 leder af Abbey Theatre i Dublin. Hans nøgtern-realistiske noveller på engelsk om livet i den irske provins og egne erfaringer som IRA-medlem samlet i Guests of the Nation (1931) blev begyndelsen til et omfangsrigt og internationalt anerkendt novelleforfatterskab. På dansk foreligger Selected Stories (1946, da. Den hellige dør, 1954).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.