Francis Walsingham, ca. 1530-1590, engelsk diplomat og statsmand. Walsingham var som statssekretær fra 1573 og indtil sin død en central skikkelse i Elizabeth 1.s regering. Som glødende protestant udviklede han et omfattende hemmeligt efterretningsvæsen, der især rettede sin virksomhed mod de hyppige katolske sammensværgelser mod styret. Han var således hjernen bag de afsløringer, der førte til henrettelsen af den fængslede Maria Stuart i 1587.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.