Faktaboks

Francesco Guardi
Født
1712
Død
1793

Francesco Guardi. Bucintoro-festen i Venedig, 1780-93. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Francesco Guardi, 1712-1793, italiensk maler. Francesco Guardi blev uddannet i familiens værksted i Venedig under ledelse af broderen Gianantonio (1699-1760). Sammen udførte de talrige store altertavler 1730-60.

Francesco Guardi lagde sig ca. 1760 efter vedutemaleriet i Canalettos manér, som også indeholdt træk af genremaleriet. Hans fortrin frem for denne var, set med moderne øjne, hans poetiske evne til at gengive atmosfære og lys, mens man i samtiden foretrak Canalettos mere nøgterne udtryk.

Francesco Guardi formåede at indfange de venetianske festers livfulde charme i fx Il Bucintoro vender tilbage (udateret, Statens Museum for Kunst). Guardis måske væsentligste bidrag til kunsthistorien var hans capricci, veduter udført efter fantasien i en malerisk stil.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig