François Henri de Montmorency Luxembourg, 1628-1695, fransk hertug og marskal. Luxembourg blev soldat som ganske ung og nåede at deltage i Trediveårskrigen, hvor han udmærkede sig trods et fysisk handicap (pukkelryg). Hans ry befæstedes under et vinterfelttog i Nederlandene 1673, og 1675 blev han udnævnt til marskal. Hans største sejre blev Fleurus 1690, Steenkerken 1692 og Neerwinden 1693. De mange faner, han erobrede, blev ophængt i Notre-Dame-katedralen i Paris, hvilket gav ham tilnavnet "Notre-Dames tapetserer".
François Henri de Montmorency Luxembourg
Faktaboks
François Henri de Montmorency Luxembourg
- Født
- 1628
- Død
- 1695
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.