Fouquieria, eneste slægt i familien Fouquieriaceae med 11 arter. Fouquieria er store, rigt forgrenede og tornede buske med talrige røde blomster og langtudragende støvblade. Buskene er udbredt i det sydvestlige Nordamerikas tørreste egne; fx træffes F. splendens (Ocotillo) i Californiens og Mexicos ørkenområder.