Fort Knox, militæranlæg, etableret i 1918 som Camp Henry Knox 50 km SV for Louisville i delstaten Kentucky, USA; fra 1932 Fort Knox. Her blev i 1936 anlagt et bombesikret opbevaringssted for hovedparten af USA's officielle guldreserver, US Bullion Depository.

Også andre centralbankers guldbeholdninger er efter 2. Verdenskrig blevet opbevaret særskilt i Fort Knox eller for en mindre dels vedkommende i Federal Reserve Bank i New York.

Siden 1940 har Fort Knox været center for udvikling og uddannelse af de amerikanske pansertropper. På området findes endvidere et museum tilegnet George S. Patton, "pansergeneralen".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig