Flemming Bruun Muus, 21.11.1907-23.9.1982, dansk officer i den britiske hær, forfatter. Efter handelsuddannelse i Danmark arbejdede Muus for et britisk firma i Liberia. Han blev i 1942 rekrutteret af SOE i England og i marts 1943 sendt til Danmark som chef for faldskærmsorganisationen. Under hans ledelse udviklede SOE sig til en central faktor i modstandsarbejdet. Han repræsenterede SOE i Frihedsrådet, men kom i et vist modsætningsforhold til det, bl.a. fordi han arbejdede for en tilnærmelse til politikerne. I december 1944 kaldtes han tilbage til England. Efter krigen skrev Muus adskillige bøger, dels selvbiografiske, dels drengebøger.
Flemming Bruun Muus
Faktaboks
Flemming Bruun Muus
- Født
- 21. november 1907
- Død
- 23. september 1982
![](https://media.lex.dk/media/4180/standard_compressed_Flemming_Bruun_Muus.jpg)
Flemming B. Muus' falske legitimationskort. Kortet tv. dækkede de såkaldte sikkerhedsområder i Jylland, mens det th. dækkede resten af landet. Efter indførelsen af legitimationskort overalt i landet i august 1944 lykkedes det modstandsbevægelsen at stjæle 20.000 kort fra Statistisk Kontor i København, hvorefter man uden større besvær kunne forsyne modstandsfolk med falske kort.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.