Finnian, ca. 500, irsk helgen. Finnian grundlagde klosteret Clonard. I sine studier forbandt han askesen med læsning af de hellige tekster. Han fik tilnavnet "de irske helgeners læremester", og hans tolv disciple blev hovedmændene bag den stærke irske klosterbevægelse. Se også Columcille og Clonmacnoise.