Filip 3. var konge af Castilien, Aragonien og Portugal fra 1598. Filip overtog et halvt ruineret rige, og han overlod en stor del af regeringsmagten til sin rådgiver, hertugen af Lerma. Under Filips regering sejrede spanierne i flere slag mod muslimer i Nordafrika, men det lykkedes ikke at udrydde osmannernes og berbernes kapervæsen i Middelhavet og i Atlanten. Fra 1609 blev omkring 1/2 mio. omvendte muslimer, morisker, fordrevet fra Spanien.