Fermi Gamma-ray Space Telescope, internationalt, ubemandet rumobservatorium, opsendt juni 2008 i en lav (550 km) bane om Jorden. Observatoriet skal måle gammastråling, dvs. højenergetisk elektromagnetisk stråling, fra rummet og derved bidrage til studiet af astrofysiske og kosmologiske fænomer, bl.a. aktive galakser, pulsarer og andre kilder af gammastråling. Indirekte skal projektet også søge at belyse problemer omkring mørkt stof. Projektet er kommet i stand ved et samarbejde mellem USA, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og Sverige.