Faustina Hasse

Faktaboks

Faustina Hasse
Født
1700
Død
1781

Artikelstart

Faustina Hasse, 1700-1781, f. Bordoni, italiensk sopran. Faustina Bordini fik 1716 en nærmest sensationel debut i hjembyen Venezia, hvorfra hun gæstede de store italienske operascener.

Georg Friedrich Händel hentede hende 1726 til sit operateater i London, hvor det kom til håndgemæng på scenen med den tidligere primadonna Francesca Cuzzoni. Faustina Bordoni vandt og sang i flere uropførelser af Händeloperaer.

Hun giftede sig 1730 med komponisten Johann Adolph Hasse, der i en årrække var operachef i Dresden, hvor Faustina Hasse også blev primadonna.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig