Faktaboks

Fatos Nano
Født
16. september 1952
Fatos Nano
Fatos Nano afgiver sin stemme ved det albanske parlamentsvalg i 2005. Billedet er fra den 3. juli 2005 i Albaniens hovedstad, Tirana.
Fatos Nano
Af /Ritzau Scanpix.

Fatos Nano, albansk økonom og politiker.

Nano var i marts-juni 1991 ministerpræsident efter de første delvis demokratiske valg i Albanien og derefter formand for Socialistpartiet, efterfølgeren til Albaniens kommunistparti. I 1993 blev han frataget sin parlamentariske immunitet og året efter idømt 12 års fængsel for korruption. Under det folkelige oprør i 1997 blev han løsladt; samme år vandt han parlamentsvalget og blev regeringsleder, men trådte tilbage i 1998 efter uroligheder. I 1999 blev Nano frikendt for korruptionsanklagerne mod ham og tilkendt erstatning. Han var atter regeringsleder i 2002-2005. Efter valgnederlaget i 2005 overlod han posten som Socialistpartiets formand, som han var blevet genvalgt til i 1999, til Edi Rama.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig