Færøernes arkiver er samlet i Tjóðskjalasavnið, Færøernes Nationalarkiv. Arkivet blev grundlagt i 1932 som Færø Amts Arkiv; en centraliseret indsamling af de færøske embedsarkiver begyndte dog allerede i 1859.

Fra den 1. januar 1952 overtog Færøernes landsstyre arkivet, som blev omdøbt til Landsskjalasavnið (Landsarkivet). Siden 2018 har arkivet heddet Tjóðskjalasavnið (Nationalarkivet).

I Nationalarkivet opbevares arkivalier fra 1600-tallet til nutiden, bl.a. øernes ældste kirkebog fra Østerø (Eysturoy) 1688 og lagtingsarkivet tilbage til 1614.

Det landsdækkende kulturhistoriske museum hedder Føroya Fornminnissavn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig