Eupen-Malmédy, Østkantonerne, de østligste områder i Belgien. Eupen med 17.800 indb. (2004) ved floden Vesdre 17 km syd for Aachen er hovedby for Belgiens 60000-70000 tysktalende indbyggere. Malmédy med 11.590 indb. (2004) 29 km syd for Eupen er fransksproget.

Eupen, Malmédy og Saint Vith blev i 1815 afstået til Preussen, men kom i 1919 ved Versaillestraktaten og en folkeafstemning til Belgien. I 1940-44 var områderne atter indlemmet i Tyskland. Malmédy blev næsten ødelagt under Ardenneroffensiven. Ved reformer i 1970 fik den tysktalende befolkning status som selvstændigt kulturelt fællesskab med eget ansvar for kultur- og undervisningsanliggender. Se også Malmédy.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig