Eriksvolde, voldsted i skoven Skåningshaven vest for Maribo på Lolland. Voldstedet består af to borgbanker, der begge er omgivet af samme dobbeltkronede vold. Traditionen har henført borgen til Erik 2. Emune, men en arkæologisk udgravning i 1977 viste ved bl.a. dendrokronologisk datering af brostolper, at den blev opført i 1342-44. Det blev samtidig klart, at borgen blev forladt efter ganske få år.

Der er offentlig adgang til voldstedet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig