Entada

De store, flade frø af Entada gigas, de såkaldte vættenyrer, kan transporteres vidt omkring med havstrømmene og ender af og til på den jyske vestkyst.

Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Entada er en slægt med ca. 40 arter inden for mimoseunderfamilien i ærteblomstfamilien. Den er udbredt i troperne og subtroperne.

Slægten er karakteriseret ved de leddelte bælge, der hos nogle arter bliver store og forveddede. Bælgene falder fra hinanden i enfrøede segmenter.

Hos nogle arter, der gror langs floder, spredes segmenterne af vandet, undertiden ud i havet. Dette er baggrunden for, at frøene af Entada gigas, de såkaldte vættenyrer, kan føres fra Vestindien til den jyske vestkyst af Golfstrømmen og Den Nordatlantiske Strøm.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig