Egypten - forfatning, I forfatningen fra 1971 beskrives Egypten som en "arabisk republik med et demokratisk, socialistisk system". Islam er statsreligion. Den udøvende magt ligger hos præsidenten, der indstilles af Folkeforsamlingen og derefter skal godkendes ved en folkeafstemning. Hans mandatperiode er seks år. Præsidenten kan udpege en eller flere vicepræsidenter og udpeger alle ministre; der er tradition for, at to ministerposter besættes af koptere. Præsidenten kan afskedige vicepræsidenter og ministre og udstikker den politik, som regeringen skal gennemføre. Den lovgivende magt ligger hos Folkeforsamlingen med 444 direkte valgte medlemmer og op til ti medlemmer, som er udpeget af præsidenten; valgperioden er fem år. Derudover findes der en rådgivende forsamling, Maglis al-Shura, med 210 medlemmer, hvoraf 2/3 er valgt, og 1/3 er udpeget af præsidenten.

Læs mere om Egypten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig