Edwin Maxwell Fry, 1899-1987, britisk arkitekt. Fry samarbejdede 1934-36 med Walter Gropiusom bl.a. Impington Village College (1936) i Cambridgeshire.

I 1945 indgik han partnerskab med hustruen Jane Drew, 1951-58 i Fry, Drew, Drake and Lasdun, 1959-73 i Fry, Drew and Partners.

Fry var en af de første repræsentanter for modernismen i England med fx Sun House (1935) i Hampstead ved London. Fra 1942 var han involveret i byggeri i troperne, 1943-45 som byplanlægger i Vestafrika, og 1951-54 deltog han i opbygningen af Chandigarh i Indien under Le Corbusier.

Læs mere om arkitektur i Storbritannien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig