EU - 7.11. Transportpolitik

EU. Transittrafik er ikke populær. I den vestlige del af Østrig er problemet koncentreret, idet der kun er få veje over Alperne til betjening af en stadigt voksende trafik, og Schweiz har trods et voldsomt pres fra EU lagt omfattende restriktioner på transittrafikken. Endelig er Alpeøkologien og -geografien meget følsom over for trafikgenerne. Fotografi fra 1994.

.

Artikelstart

EU - 7.11. Transportpolitik, Allerede i Romtraktaten fra 1957 blev de grundlæggende principper for en fælles transportpolitik fastlagt. Den skulle omfatte alle former for transport såvel indenlands som grænseoverskridende. Det enkle mål var, at al transportaktivitet skulle kunne udfoldes frit i alle medlemslande, på ensartede konkurrencevilkår og uanset transportørens hjemsted.

At transport som den eneste erhvervssektor ud over landbruget fik sine egne artikler i traktaten viser, at en fælles transportpolitik blev tillagt stor vægt. Fri transport af gods og personer over grænserne blev ikke alene set som et naturligt led i et økonomisk samarbejde, men også som et værktøj til fremme af integrationen på andre områder. Effekten af at fjerne told og restriktioner i den indbyrdes samhandel ville være ringe, hvis transport var dyr og dårlig.

Processen med at liberalisere og harmonisere transportområdet har været særdeles besværlig og træg. Det førte i 1985 til en højst usædvanlig dom for "nøl" ved EF-Domstolen, hvori EF-Rådet blev pålagt effektivt at få gennemført den besluttede liberalisering.

Med visse forsinkelser og mange langvarige overgangsordninger kan den fælles transportpolitik siges at være blevet gennemført samtidig med det indre marked i 1993. Besværet skyldtes, at transporterhvervet i alle landene var hårdt reguleret ud fra stærke og forskellige nationale interesser, og at fri konkurrence ville få mere direkte effekt i denne sektor end i andre, fordi transportmidlerne faktisk bevæger sig rundt i de forskellige lande. Også derfor er harmoniseringen mere påkrævet end i andre sektorer. Fx har danskere kun indirekte interesse i miljøkravene til en belgisk fabrik, hvorimod en belgisk lastbil, der kører i Danmark, gerne skulle opfylde samme krav til materiel og chauffør, som stilles til en dansk.

Blandt de fundamentale interessekonflikter, der har præget udviklingen, kan nævnes modsætningen mellem de centralt beliggende lande som Tyskland, der ikke ønsker mere transittrafik i deres i forvejen hårdt belastede trafiksystemer, og de perifere lande som Spanien og Danmark, der ønsker lettere og billigere adgang til kunder og leverandører. Men også traditionerne i Central- og Sydeuropa med en indadvendt detailregulering og udstrakt statssubsidiering kontra periferilandenes liberalistiske og internationalt orienterede politik har givet store problemer. Hertil kommer i de seneste år den klassiske konflikt om vægtning af miljøhensyn.

Situationen var i 2005, at fri transport var blevet virkelighed på stort set alle områder. Eksempelvis var cabotage, dvs. indenrigstransport i et andet medlemsland end transportørens hjemland, stort set gjort mulig, ligesom konkurrence på flytransportområdet var blevet en realitet. Parlamentet traf endvidere i 2001 beslutning om, at den sidste tunge overgangsordning på jernbaneområdet skulle endeligt afskaffes i 2008.

Den fremtidige politik tager især sit udgangspunkt i den hvidbog, som Kommissionen fremlagde i september 2001, og som bygger videre på en hvidbog fra 1992. De begreber, der blev introduceret i Maastrichttraktaten er desuden stadig centrale, især de Trans-Europæiske Netværk, TEN. Den fremtidige debat vil især dreje sig om afhjælpningen af de afledede problemer, som den frie transport har medført. Vigtigst vil sandsynligvis være et skævt forhold mellem forskellige transportformer, trafikal overbelastning samt den øgede trafiks negative virkninger for miljø og folkesundhed.

Læs videre i artiklen om uddannelsespolitik eller om EU generelt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig