Dugi Otok, (ital. Isola Lunga), ø i Adriaterhavet ud for den nordlige del af Kroatiens kyst; 124 km2, 1600 indbyggere (2011).

Øen er 44 km lang, 2-4 km bred og strækker sig i nordvest-sydøstlig retning. Vestkysten består af op til ca. 100 m høje, stejle kalkklipper, der skråner mod NØ; østkysten er klippefyldt med flere gode badestrande. Øen har en del turisme foruden fiskeri og landbrug (vin og citrusfrugter). Dugi Otok kom under romersk herredømme og blev i 800-tallet befolket af slavere. På øen ligger rester af illyriske fæstningsværker og ruiner af en romersk villa samt af flere kirker.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig