Faktaboks

Dubravka Ugrešić
Født
27. marts 1949, Kutina
Død
17. marts 2023, Amsterdam
Dubravka Ugrešić

Dubravka Ugrešić fotograferet i 2007.

Af .
Licens: CC BY 3.0

Dubravka Ugrešić var en kroatisk forfatter, der efter Kroatiens selvstændighed fra Jugoslavien i 1992 blev udsat for en hadsk offentlig kampagne på grund af sin kritik af den kroatiske nationalisme og valgte at emigrere til Vesten. Herfra skrev hun en række meget personlige essays om tilværelsen uden for hjemlandet og om Vestens misforståede hjælpsomhed; disse og andre essays om politik og nationalisme er samlet i American fictionary (1993), Løgnens kultur (1996), Forbudt læsning (2000), samt romanerne Museet for betingelsesløs overgivelse (1996) og den selvbiografiske Smerteministeriet (2004, på dansk 2007) om emigrantlivet i Amsterdam.

Ugrešić debuterede i 1981 med romanen Štefica Cvek i livets kæber og fik sit internationale gennembrud med romanen Over bevidsthedens strøm (1988, dansk oversættelse 1992). På dansk findes også Baba Jaga lagde et æg (2008, dansk oversættelse 2011).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig