Dornbirn, by i Østrig nær Bodensøen; 46.100 indb. (2012). I 1795 blev det første væveri anlagt, og siden udviklede byen sig som centrum for tekstilindustrien i delstaten Vorarlberg, efter 1949 med en årlig tekstilmesse. Byen har desuden elektro- og papirindustri samt finmekanisk og kemisk industri. Lave, moderne industribygninger og spredte parcelhuse præger byen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.