Djævlebakken, højeste bakke i Jægersborg Dyrehave beliggende 2 km nordvest for Klampenborg; 43 m.o.h. Bakken, der ligger i smeltevandsdalen Ulvedalene, hæver sig 30 m over dalbunden. Den sydvendte skråning er den længste og stejleste og meget anvendt som ski- og kælkebakke. Andre bakker i nærheden er Kamelryggen og Svineryggen.

Djævlebakkens vestvendte del har flere gange siden 1910 fungeret som tilskuerplads for friluftsteater.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig