Djævleøen

Artikelstart

Djævleøen, Île du Diable, ø ud for byen Kourou i Fransk Guyana; en af fire øer i øgruppen Îles du Salut. Den lille klippeø er vanskeligt tilgængelig, og det omgivende hav har kraftige tidevandsstrømme. Øgruppen er et populært udflugtsmål for de mange udlændinge på det europæiske rumforskningscenter i Kourou; her kan man se ruinerne af den berygtede straffekoloni.

Djævleøen var en af fire franske straffekolonier, som 1851 blev oprettet i Fransk Guyana. Denne strafform, deportation, ophørte helt i 1951. Straffekolonien var beregnet til fanger, der havde forbrudt sig mod reglerne i lejrene på fastlandet. Enkelte kom direkte fra Frankrig, fx kaptajn Alfred Dreyfus, der var fange på øen 1895-99.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig