Disclosureforordningen

Disclosureforordningen er en central EU-regulering på bæredygtighedsområdet, der indfører krav til finanssektoren om afgivelse af en række oplysninger om bæredygtighedsforhold.

Disclosureforordningen omtales også som EUs Sustainable Finance Disclosure Regulation, SFDR, der blev vedtaget den 27. november 2019 og trådte i kraft den 10. marts 2021. Disclosureforordningen er sammen med Taksonomiforordningen blandt EUs første generelle regulering på bæredygtighedsområdet inden for den politiske ramme kendt som EUs Grønne Pagt.

Disclosureforordningen er et stykke finansiel lovgivning, der finder anvendelse på finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere, dvs. bl.a. pensionskasser, forsikringsselskaber, investeringsforeninger mv.

Disclosureforordningen indfører en mængde oplysningskrav for den finansielle virksomheder. Hensigten med de mange oplysningskrav er at skabe mere transparens om bæredygtighed i relation til investeringer. Håber er, at dette vil tilskynde virksomheder og investorer til flere bæredygtige investeringer.

De centrale forpligtelser i Disclosureforordningen vedrører bl.a.:

- Krav om udarbejdelse af en politik for integration af bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutningsprocesser og rådgivning;

- krav om udarbejdelse af due diligence-politikker om negative indvirkning af investeringsbeslutninger og rådgivning;

- udarbejdelse af et PAI-statement;

- integration af bæredygtighedsrisici i aflønningspolitikker;

- afgivelse af oplysninger om bæredygtighedsrisici og indvirkning på afkast forud for aftaleindgåelse;

- Oplysningskrav om negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.

Forordningen indeholder også en definition af en bæredygtig investering.

Reguleringen er kompleks og brancheorganisationen Finans Danmark har også udtalt sig skeptisk over for den praktiske gennemførelse af de mange oplysningskrav.