Deutsche Reichsbank, oprettet i 1875 som det samlede Tysklands centralbank. I modsætning til i England og Frankrig var der i Tyskland ingen tradition for et centraliseret pengevæsen og en enkelt møntenhed, men den politiske samling og de store franske krigsskadeserstatninger efter 1870 skabte grundlag for en samling af den pengepolitiske myndighed. Reichsbank blev til ved en omdannelse af Preussens seddeludstedende bank. Selvom den var et privat aktieselskab, var den underordnet de politiske myndigheder med rigskansleren som formand for Reichsbanks kuratorium. Den politiske afhængighed blev indtil 1. Verdenskrig sløret af Tysklands deltagelse i det internationale guldfodssystem, men under mellemkrigstidens hyperinflation og det nationalsocialistiske regime viste konstruktionen sin svaghed. Erfaringerne var medvirkende til, at besættelsesmagterne efter 1945 lagde vægt på at skabe en uafhængig centralbank med inflationsbekæmpelse som sit hovedformål. Det skete først med Bank Deutscher Länder og siden 1957 med Deutsche Bundesbank.