Deukalion og Pyrrha

Deukalion og Pyrrha, i den græske mytologi de eneste overlevende efter den syndflod, som Zeus sendte for at straffe de overmodige mennesker. Efter Prometheus' råd byggede de en ark, som reddede dem fra druknedøden. De landede på bjerget Parnassos og skabte en ny menneskeslægt ved at kaste "deres mors knogler", dvs. stenene på jorden, bagud over skulderen. Af de sten, Deukalion kastede, opstod mænd, mens Pyrrhas sten blev til kvinder. Deukalions ældste søn var Hellen, hellenernes stamfader.

Myten har påfaldende lighedspunkter med den bibelske syndflodsmyte og har som denne rødder i den babyloniske mytologi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig