De Stijl. Tidsskriftsforside af Vilmos Huszár, 1929.

.

De Stijl, hollandsk sammenslutning af malere, billedhuggere, arkitekter og forfattere, grundlagt 1917 af Theo van Doesburg og Piet Mondrian.

Blandt gruppens andre medlemmer var de mest fremtrædende billedkunstnerne Vilmos Huszár, Bart van der Leck og Georges Vantongerloo samt arkitekterne G.T. Rietveld og J.J.P. Oud.

Gruppen udgav 1917-31 tidsskriftet De Stijl med van Doesburg som redaktør og hovedskribent; det bidrog afgørende til den internationale udbredelse af gruppens æstetiske idéer, udmøntet i en særlig kunstretning kaldet neoplasticisme.

Denne byggede på en streng og enkel geometrisk-kubiserende formgivning af arkitektur og rumindretning i slægt med funktionalismen. I maleriet havde den karakter af en asketisk konstruktivisme, idet billederne udelukkende skulle opbygges af vandrette og lodrette linjer, der dannede rektangulære farvefelter af forskellig størrelse; farveanvendelsen begrænsedes til de tre grundfarver rød, gul og blå samt lys-mørke-skalaens basale treklang sort-grå-hvid.

De Stijls arkitekter arbejdede med arkitektur, hvor rumenhederne synes at svæve frit. Hovedmonumentet er Gerrit Rietvelds Schröder-hus i Utrecht (1924). Husets mure synes ikke at være bærende, men danner planer og linjer i hvide og grå nuancer med detaljer i primærfarverne.

De Stijl var et vigtigt forbillede for funktionalismen og for senere arkitekter som fx Peter Eisenman.

Filosofien bag De Stijl var bl.a. inspireret af tidens mange teosofiske strømninger: Den neoplasticistiske udtryksform skulle afspejle en højere metafysisk verdensorden, den universelle harmoni bag den empiriske verdens kaotiske fremtrædelsesformer.

Heraf kom den stærke betoning af grundakser og grundfarver som udtryk for oprindelige størrelser, hvori den synlige erfaringsverdens mangfoldige fænomener har deres udspring.

De Stijl-kunstnerne betragtede endvidere deres stramme og upersonlige neoplasticisme som det ideelle grundlag for en ny, almengyldig tidsstil i pagt med maskinalderens standardiserede perfektion og den moderne massekulturs kollektivitet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig