David Rizzio, David Riccio, David Rizzo, ca. 1533-9.3.1566, italiensk musiker og sekretær hos den skotske dronning Maria 2. Stuart. Rizzio fik væsentlig indflydelse på dronningen, bl.a. i forbindelse med hendes ægteskab med Henry Stuart Darnley, i hvis nærværelse Rizzio senere blev dolket ihjel af oprørske skotske adelsmænd.