David Attenborough

Faktaboks

David Attenborough
født:
8. maj 1926

David Attenborough er en britisk populærvidenskabelig forfatter, tv-vært og -producer. Han er bror til filminstruktør Richard Attenborough. David Attenborough er især kendt for sine mange stort anlagte, prisbelønnede tv-serier om natur og antropologi, fx Life on Earth (1979, Liv på jorden), The Living Planet (1985, Vor levende planet) og Trial for Life (1991, Kampen for tilværelsen).

David Attenborough begyndte sin karriere i BBC i 1952 og sluttede som programdirektør i 1973, hvorefter han fortsatte med freelance tv- og forfattervirksomhed. Han er æresdoktor ved et stort antal universiteter, har modtaget mange æresbevisninger, er adlet og har besiddet mange tillidshverv inden for naturbevaring.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig