Danmark – personlig sikkerhed, Samtidig med en kraftig stigning i trafikmængde og biltæthed er trafiksikkerheden øget betydeligt. Antallet af dræbte og tilskadekomne er mere end halveret 1970-2000. For første gang i mere end 40 år nåede antallet af trafikdræbte under 500 i 1997, og i 2000 faldt antallet til 431, det laveste i over 50 år. Langt flere mænd end kvinder kommer til skade i trafikken (i 1993 70% flere), og især gruppen af 15-19-årige har overrisiko.

Tyveri og hærværk er øget med 24% 1980-2000 svarende til ni anmeldelser pr. 100 indbyggere i 2000.

Antallet af anmeldte voldsforbrydelser var 15.200 i 2000, en stigning på 40% i forhold til 1990. Det er mindre alvorlig vold, som er øget, mens alvorlig vold som mord og mordforsøg er reduceret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig