Grenaa er hjemsted for en del af den britiske koncern DS Smith Plc, der er noteret på London Stock Exchange og med over 30.000 ansatte i 33 lande er en af Europas største producenter af emballager.

Grenaa er hjemsted for hovedkvarteret for DS Smith i Danmark og for én af koncernens to danske fabrikker til fremstilling af bølgepap. Samlet beskæftigede DS Smith i 2023 lige over 300 medarbejdere i Grenaa ud af ca. 700 på landsplan. Omsætningen i 2022/23 var på 1,5 mia. kr.

DS Smith har siden opkøbet af SCA-koncernens emballageaktiviteter i hele Europa i 2012 været den førende danske producent af bølgepapemballage og af display-løsninger til varepræsentation i detailhandelen.

Firmaet fremstiller flere millioner kvadratmeter bølgepap om året. Et af vækstområderne for DS Smith Packaging Denmark A/S er emballageløsninger til e-handel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig