DS Gruppen i Hobro laver bl.a. stålkonstruktioner til byggeriet. I 2017 igangsatte den store familieejede virksomhed opførelsen af en tilbygning på 20.000 m2.

.

Med ca. 600 ansatte er DS Gruppen A/S Mariagerfjord Kommunes største private arbejdsgiver. Gruppen omfatter tre selskaber, der alle fungerer som selvstændige virksomheder: DS Stålkonstruktion A/S, der producerer stålkonstruktioner til bl.a. industri og landbrug, DS Stålprofil A/S, der producerer tag- og facadebeklædninger, og DS Elcobyg A/S, der producerer betonelementer til vægge og facader. Alle tre dele ligger ligesom hovedsædet i Hobro.

DS Gruppen betegner sig selv som en af Europas førende industrikoncerner inden for produktion og salg af løsninger i stål og beton til byggeri og industri. Gruppen er grundlagt af Svend Møller Hansen, der i 1969 gik i gang med at fremstille stålkonstruktioner, trapper og stenoptagere. Året efter flyttede aktiviteterne ind i den første produktionsbygning på Jyllandsvej.

Siden er virksomheden vokset ved organisk vækst og overtagelser af andre firmaer i branchen.

Mads Møller Hansen, søn af grundlæggeren, overtog i 2015 ledelsen af den familieejede virksomhed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig