Cuauhtémoc Cárdenas, f. 1.5.1934, mexicansk politiker, søn af Lázaro Cárdenas. Cárdenas står for social retfærdighed og politisk reform. I 1987 brød han sammen med andre venstreorienterede ud af det dominerende parti, PRI, og modtog i 1988 som uafhængig præsidentkandidat officielt 30% af stemmerne. Regimet modarbejdede Cárdenas, som tilskrev sit nederlag valgfusk. I 1994 og 2000 var han præsidentkandidat for det nye venstrefløjsparti PRD og opnåede 16-17% af stemmerne.