Commiphora, planteslægt i familien Burseraceae med ca. 185 arter i tørre tropiske egne, især i Afrika. De er oftest små, kraftige træer med rigt indhold af aromatisk harpiks; de har i reglen uligefinnede blade og stenfrugt. Den myrra, der omtales i Bibelen, er harpiks fra Commiphora-arter, bl.a. C. habessinicum, der vokser i Nordøstafrika og den sydlige del af Den Arabiske Halvø.